Hvad er SEM, SEO og PPC

  • SEM er en forkortelse af “Search Engine Marketing”
  • SEO er en forkortelse af “Search Engine Optimization”
  • PPC er en forkortelse af “Pay Per Click”

SEM omfatter begrebsmæssigt køb af kliks og visninger fra Søgemaskiner. Her er Google AdWords den største spiller. Du betaler for at få vist din annonce i søgeresultaterne på forskellige søgeord. Adwords er en slags auktionssystem, hvor din maksimale klikpris sammenholdt med Google’s egen parameter “kvalitetsresultat” afgør din annonceplacering.

De annoncer med det højeste bud per klik efter korrigering for kvalitetsresultat og andre faktorer bliver vist øverst i søgeresultaterne. Der er god grund til at ligge blandt top 3, da de tager langt hovedparten af trafikken.

PPC er næsten det samme som SEM. PPC dækker dog bredere. Her kan der også være tale om at købe kliks fra andre kilder end søgemaskiner. Det kan f.eks. være Facebook, Linkedin etc.

SEO beskæftiger sig med at forbedre en websides placeringer i Google’s organiske søgeresultater. Det gøres blandt andet igennem teknisk optimering af websidens struktur, kode, indhold og interne links herudover er eksterne links fra andre steder på nettet samt deling/likes på sociale medier medbestemmende for en hjemmesides placering i Googles organiske søgeresultater (ubetalte resultater dvs. ikke annoncer).

Hvor du kan få kompetent rådgivning skræddersyet til netop din virksomheds behov.